Tilbage til Alle begivenheder

CORTO.ALTO + BARYL


  • turkis 15 Vester Allé Aarhus, 8000 Denmark (kort)
 

CORTO.ALTO + BARYL

16/3/2024

Døre: 20:00 // Entré: 120 DKK

Favorite Things præsenterer: corto.alto + Baryl denne aften på turkis!

Oplev en kraftfuld blanding af intuitiv improvisation, elektronisk produktion, rytmisk bounce og bas-tung dub med skotske corto.alto! Baryl vrider jazzen, dens fortid og fordomme, og med deres excentriske livekoncerter, håber de at efterlade publikum inspireret og resonerende over den verden, vi lever i.

Aftenen begynder og slutter med DJ Malte Sanggaard, som i de seneste år har fyldt især Aarhus med et eklektisk mix af musikalske events, bl.a. som bagmand i organisationen Favourite Things.

PROGRAM

➤ Døre åbner: 20:00
➤ DJ Malte Sanggaard: 20:00
➤ Baryl: 20:45
➤ corto.alto: 22:00
➤ DJ Malte Sanggaard: 23:15

CORTO.ALTO

Den hurtigt voksende skotske komponist, producer og multi-instrumentalist corto.alto er blevet beskrevet som en traditionel jazz-entusiast, der er opvokset i internettets tidsalder. Aliaset tilhører Liam Shortall, der er baseret i Glasgow, og corto.alto bringer et friskt perspektiv til en kraftfuld blanding af intuitiv improvisation, elektronisk produktion, rytmisk bounce og bas-tung dub.

Omtalt af Gilles Peterson, Jamie Cullum, BBC 6 Music, KCRW, Jazzwise, Fip Radio i Frankrig og RRR i Australien for blot at nævne nogle få, og fremhævet hos Spotify, Apple Music og Bandcamp, siger Shortall, at debutudgivelsen 'Bad With Names' handler om at "tilgive dig selv".

Albummet artikulerer temaer som spildt ungdom, tiden der går, og rædslerne ved den accelererende nyhedscyklus med en tekstforfatters dygtighed over tolv instrumentale numre. Derudover samler det nogle af Storbritanniens fineste unge musikere, herunder Mercury-pris-nominerede pianist Fergus McCreadie, trompetist James Copus, trombonist Anoushka Nanguy, trommeslager Graham Costello og en strygekvartet, der fører corto.altos lyd i nye retninger.

BARYL

Baryl er på en indfølende, dynamisk og universel måde til stede i deres samtid. De spiller frygtløst, legende og moderne, og undersøger kontrasten mellem stramme kompositioner og helt frie kollektive improvisationer.

Siden deres debut i 2021 har barylerne markeret sig på den danske jazzscene. De vandt i foråret 2022 "Jazzkonkurrencen" og har spillet udsolgte koncerter under Vinterjazz 2023. Politiken skrev: "Om ikke mange år kan barylerne ende med at blive en af landets mest efterspurgte grupper. De er i hvert fald ved at støbe fundamentet til noget rigtig stort." Senest har de udgivet albummet "hvad´fanden sker der?" hvor bl.a. Information skriver: "Selvom bandnavnet konnoterer ballade, spiller BARYL kun slyngelnumre af den mest fornøjelige slags. Musikken er underfundig og ambitiøs uden at blive hverken fjollet eller forfængelig."

Verden er i konstant forandring og udvikling, og Baryl har taget en beslutning om at omfavne netop dét, i 2024 og fremover, hvor Baryl opstår i et nyt format, nemlig kvintetten. Fra januar 2024 vil vi opleve Baryl som kvintet med 2 saxofoner, som begge længe har spillet med Baryl, og især derfor er det kun det naturlige næste skridt for bandet.

 

Forrige
Forrige
14. marts

DANISH YOUTH JAZZ ORCHESTRA

Næste
Næste
22. marts

OPEN ART LAB BY EMBASSY AARHUS