Tilbage til Alle begivenheder

DJ WORKSHOP MED SABS


  • turkis 15 Vester Allé Aarhus, 8000 Denmark (kort)
 

DJ WORKSHOP MED SABS

3/9/2024

Start: 16:30 // Slut: 19:00 // Entré: Gratis

DJ Workshop med DJ Sabs – En Afslappet Indsigt i DJ-Håndværket 

Deltag i en workshop med DJ Sabs, hvor du får en faglig indsigt i DJ-verdenen uden at gå ned i tekniske detaljer. Med fokus på professionel forberedelse og strategisk musikvalg, vil DJ Sabs medbringe sine vinyler og dele sin erfaring som DJ og musikkulturformidler. Hun vil dykke ned i, hvordan man bygger et DJ-sæt, tilpasser sig forskellige typer events, og skaber den rette stemning for publikum – uanset om det er til en festival eller en koncert, ung eller gammel.

Workshoppen vil også omfatte praktiske overvejelser som musikresearch, kuration af en pladesamling, og hvordan man vælger det rigtige materiale til at matche arrangementets karakter. DJ Sabs vil give indsigt i, hvad der kræves for at levere en vellykket performance, og hvordan man professionelt håndterer både tilbudte og opsøgende DJ-jobs. 

Turkis' egen Thomas Beyer vil hertil gå i en mere teknisk detalje og indkørsel DJ pultens funktioner. 

PRAKTISK INFORMATION

Det er både muligt at deltage aktivt og prøve kræfter med mixing, eller blot lytte med nysgerrige øre.

Arrangementet er tiltænkt for alle aldre, og alle, der er nysgerrige.

Der vil være simpel, sød forplejning og hyggestemning. 

Ellers er baren åben, og alt efter vind og vejr, sættes der op i Oasen eller inde på turkis.

Arrangementet sker med Foreningen A3 - engAgerede Alders Aktivister, Studenterhus Aarhus, Kompetencehuset Aarhus og Husrum og indgår i samarbejdet om fokus på forståelse, fordom og fællesskab på tværs af alder. Du ku' jo overveje at tage din bedstefar med! Eller naboens børn? Og naturligvis er du også velkommen alene eller med jævnaldrene gode venner og bekendte.

DJ SABS

DJ Sabs – en højt anerkendt ekspert med rødder i antropologi og en lidenskab for musikalske kulturer og traditioner fra hele verden. Oprindeligt fra Bosnien-Hercegovina, er DJ Sabs særligt engageret i historierne bag musikken og hvordan den formidler sociokulturelle perspektiver. Hendes enestående repertoire spænder over genrer som Roots Hybrid, der omfatter Roots, Etno Surf Afrobeat, Contemporary Folk, Oriental Dub, Reggae, Arabisk Disco & Desert Blues samt pop og rock fra Eks-Jugoslavien. DJ Sabs' unikke evne til at kombinere disse forskellige musikalske kulturer og traditioner skaber en fortryllende og uimodståelig atmosfære på dansegulvet, der efterlader publikum forbløffet. 

Varm op med nogle af DJ Sabs anbefalede tracks:

Ipek Yolu - Atm Arap

Tamikreset - Aratane N Adagh

Acid Arab - Buzq Blues

Siti Muharam - Pakistan

Dino Dvornik Ti si mu u mislima

 

Forrige
Forrige
31. august

DET YDERSTE HAV + NILS ØKLAND & SIGBJØRN APELAND

Næste
Næste
3. september

TIRSDAGS TANGO