3 X BIG BAND BATTLE + “SURROUNDINGS”
12/4/2026
Døre: 15:00 // Entré: Gratis
Tag forbi turkis den 12. april og oplev ikke ét – ikke to – men tre ungdomsbigbands i koncert! Hvert af de tre bigbands spiller sit eget sæt, og som prikken over i'et opfører de også værket "Surroundings", komponeret af Jan Lynggaard Sørensen, hvor alle tre bands spiller sammen i en storslået bigband-symbiose. Jan Lynggaard Sørensen vil selv dirigere værket til koncerten.
PROGRAM
➤ Døre åbner: 15:00
➤ Koncert “Surroundings”: 15:30
➤ Danish Youth Jazz Orchestra: 16:30
➤ Sankt Annæ Bigband: 17:00
➤ LaGuardia High School Jazz Orchestra: 17:30
SANKT ANNÆ BIGBAND
Sankt Annæ Bigband er et af de hårdest swingende gymnasiebigband i Danmark, og bandet er samtidig en vigtig del af fødekæden til jazzens blæseinstrumenter på konservatorierne i hele landet. Orkesteret kan på nuværende tidspunkt måle sig med de bedste ungdoms bigbands, både i Danmark og internationalt. I 2016 vandt orkesteret en 2. præmie ved Berklee College of Music's High School Jazz Festival i Boston, hvilket er yderst usædvanligt for et europæisk ungdomsbigband. I 2019 blev bandet udtaget til hovedkonkurrencen på Monterey Jazz Festivals ungdomsstævne Next Generation Jazz Festival. I 2024 indgik SAGBB og LGHJO en udvekslingsaftale, hvor de to bands besøger hinanden på skift i Danmark og USA.
LAGUARDIA HIGH SCHOOL JAZZ ORCHESTRA
Det prestigefyldte LaGuardia High School Jazz Orchestra, under ledelse af Kevin Blancq, vender tilbage til København den 5.–10. april 2026 for at fortsætte deres uddannelsessamarbejde med elever og kolleger fra Sankt Annæ.
Frisk fra deres nylige koncert på Jazz at Lincoln Center i New York vil de præsentere musik af Miles Davis, Wayne Shorter, Charles Mingus, Duke Ellington, George Gershwin, Joe Henderson, Dizzy Gillespie og Gil Evans.
Gå ikke glip af muligheden for at opleve dem live i koncert!
DANISH YOUTH JAZZ ORCHESTRA
Danish Youth Jazz Orchestra er et elite-ungdomsbigband på den danske jazzscene. Orkesteret består af landets spirende talenter på vej frem i det danske jazzmiljø og fungerer både som et ungt elite-bigband og som talentudviklingsbase. Danish Youth Jazz Orchestra giver plads til det vilde, skæve og eksperimenterende – men med rod i det traditionelle.
Danish Youth Jazz Orchestra lede af John Riddell. Riddell er dirigent, komponist, arrangør og trommeslager med speciale i jazz for store ensembler. I mere end et årti har hans professionelle virke været centreret om kunstnerisk ledelse og udvikling af unge musikere. I 2012 grundlagde han Danish Youth Jazz Orchestra, som han fortsat leder som kunstnerisk leder og dirigent. Riddell er desuden medlem af bestyrelsen for Copenhagen Youth Jazz Orchestra og bidrager jævnligt som gæstedirigent, hvor han indgår i orkestrets kunstneriske planlægning og uddannelsesmæssige strategi.
Parallelt med sit pædagogiske arbejde er Riddell trommeslager hos Aarhus Jazz Orchestra, hvor han også arrangerer og regelmæssigt dirigerer projekter. Gennem dette arbejde har han samarbejdet med kunstnere som Randy Brecker, Marcus Miller, Eliane Elias, Marc Johnson, Bill Laurence, Dennis Mackrel, Curtis Stigers og Wycliffe Gordon. Han arbejder desuden som gæstetrommeslager med DR Big Band, hvor han blandt andet har samarbejdet med Donny McCaslin og Charlie Young III, leder af Duke Ellington Orchestra.
Danish Youth Jazz Orchestra modtager støtte fra Spar Nord Fonden, C.A.C. Fonden, Augustinos Fonden, Statens Kunstfond og Aarhus Kommune.

