Tilbage til Alle begivenheder

CHARLOTTE SKADHAUGE + KORTEKORTE

  • turkis 15 Vester Allé Aarhus, 8000 Denmark (kort)
 

Foto: Per Bergmann

CHARLOTTE SKADHAUGE + KORTEKORTE

28/11/2025

Døre: 19:00 // Entré: 120 DKK

Glæd dig til en livsbekræftende koncert med Charlotte Skadhauge og hendes stærke band – dansksproget pop med nerve, længsel og mod!

kortekorte sætter perspektiv på den alen lange vandretur af en rejse, ud af en svær depression - ud i lyset. Det er dansksproget indie-folk, med et stærkt hverdags-eksistentialistisk tekstunivers.

PROGRAM

➤ Døre åbner: 19:00
➤ kortekorte: 19:30
➤ Charlotte Skadhauge: 20:30

CHARLOTTE SKADHAUGE

Sanger og sangskriver Charlotte Skadhauge er en late bloomer. I 2024 udgav hun i en alder af 58 år sit debutalbum Ræk ud, som fik en flot modtagelse af anmeldere og publikum. GAFFA skrev: "Skadhauge sender en flaskepost fyldt med gode vibrationer ud på musikkens hav". Nu tager hun på landevejene med musikere fra bl.a. The Savage Rose, Jonah Blacksmith og Lis Sørensen. En koncert med Charlotte Skadhauge og hendes band er en livsbekræftende oplevelse. Det garvede band understøtter hendes brede kunstneriske palet, som indeholder inderlige popsange såvel som intens rock.

Charlotte Skadhauge er et eksempel på, at man godt kan udleve sine drømme og sin kreativitet, selvom man nærmer sig de tres, og vejen dertil ikke altid har været lige nem. I sine unge år var Charlotte aktiv på den aarhusianske rockscene som forsanger i bandet Beauty and the Beat og som korsanger med bl.a. Anne Linnets Marquis de Sade, Lars H.U.G., Gnags, Niels Hausgaard og Johnny Madsen. Her tre årtier senere vender Charlotte tilbage til musikscenen, nu også som stærk sangskriver.

LINE UP

Charlotte Skadhauge: sang og sangskrivning
Søren Bigum: guitar (Jonah Blacksmith, Peter Sommer, The Mukherjee Development)
Mikkel Riber: bas (Lis Sørensen)
Anders Holm: trommer (The Savage Rose)
Christian Vuust: saxofon og keyboard (5 x Vuust).

KORTEKORTE

kortekorte består af seks medlemmer, men det er især frontperson Lasse Kortegaard Kristensen, der bærer kernen i bandets udtryk og sange. Halvt norsk og med rødder i både folke- og gademusik i Skandinavien og Europa, skaber han rum for eftertænksomhed i musikken.

Lasse har i mange år levet med diagnoser som skizofreni, ADHD og depression, og disse erfaringer har dannet fundamentet for kortekortes debutalbum, der udkommer efteråret 2025. Et konceptalbum med dragende livsfortællinger og fængende folkelige melodier – indie-folk og hverdags-eksistentialisme med håb i horisonten.

LINE UP

Lasse Kortegaard Kristensen: Sangskrivning, idéudvikling, guitar og vokal
Amalie Holst Holtegaard: Idéudvikling, vokal/kor, fløjte, harmonika
Devran Alici: Bahlama/Saz, Oud, vokal
Mads Rømer: Violin, kontrabas
Asbjørn Imer Gudmundsson: Bas
Mikkel Højen Beirholm: Trommer, Percussion

 

Forrige
Forrige
21. november

FEMALE FORCE FESTIVAL

Næste
Næste
29. november

DENALI DUB SESSIONS VOL. 6