Tilbage til Alle begivenheder

DANISH YOUTH JAZZ ORCHESTRA X AALBORG YOUTH JAZZ ORCHESTRA

  • turkis 15 Vester Allé Aarhus, 8000 Denmark (kort)
 

DANISH YOUTH JAZZ ORCHESTRA X AALBORG YOUTH JAZZ ORCHESTRA

10/3/2026

Døre: 19:00 // Koncert: 19:30 // Entré: Gratis

FACEBOOK EVENT

Denne aften danner turkis rammen om en stor dobbeltkoncert med Aalborg Youth Jazz Orchestra og Danish Youth Jazz Orchestra. Du får mulighed for at opleve begge orkestre i topform med to vidt forskellige og stærke koncertprogrammer!

Læs mere om orkestrene og deres programmer herunder.

Foto: Simon Bendix

AALBORG YOUTH JAZZ ORCHESTRA - EXTENDED ORCHESTRA 2026

I marts 2026 træder Aalborg Youth Jazz Orchestra ind i nye lydlandskaber med et banebrydende projekt, hvor det klassiske bigbandformat forvandles gennem en innovativ fusion med elektroniske elementer og moderne rytmer. Inspireret af det tyske Jazzrausch Bigband's elektroniske univers integrerer AYJO og unge sangere, der tilsammen skaber et levende og dynamisk ensemble — Extended Orchestra.

Der er lagt op til et brag af en fest, når AYJO inviterer publikum til en oplevelse, hvor klubkultur og elektronisk musik møder bigbandets kraftfulde lydbillede. Med fokus på at udfordre traditionelle genregrænser inviterer AYJO Extended Orchestra lyttere indenfor i et eksperimenterende univers, hvor bigbandets rige tradition smelter sammen med nutidens elektroniske rytmer og klubkulturens energi.

Denne satsning markerer et afgørende skridt i orkestrets ambition om at forny bigbandets rolle i samtidsmusikken og udvide publikumsfeltet ved at åbne op for nye musikalske og kulturelle dialoger.

Aalborg Youth Jazz Orchestra er støttet af: Augustinus fonden, Aalborg Kommune, William Demant Fonden, Statens Kunstfond, Koda Kultur og Norlys Vækstpulje

Foto: Mathias Bak Larsen

DANISH YOUTH JAZZ ORCHESTRA - BLADT MEETS BRECKER

Oplev Danish Youth Jazz Orchestra og Michael Bladt til en koncert under titlen "Bladt Meets Brecker". Orkestret har sat Aarhus' egen Michael Bladt i stævne med musikken af en af de helt store saxofonlegender: Michael Brecker. Michael Bladt har mere end 25 år på bagen i Aarhus Jazz Orchestra (tidligere Klüver Big Band) og han har desuden sin egen kvintet, der har udgivet tre albums. Bladt har optrådt og indspillet med en stor række dygtige musikere og orkestre, bl.a. DR Big Band, Danmark Underholdningsorkester, Copenhagen Jazz Orchestra, Jørgen Emborgs Surrounding Moods, John Scofield, Kurt Elling, Lukas Graham og mange flere. Udover at være udøvende kunstner underviser Bladt på MGK i Aarhus, og flere af hans dygtige elever spiller i Danish Youth Jazz Orchestra.

Danish Youth Jazz Orchestra er et elite-ungdomsbigband på den danske jazzscene. Orkesteret består af landets spirende talenter på vej frem i det danske jazzmiljø og fungerer både som et ungt elite-bigband og som talentudviklingsbase. Danish Youth Jazz Orchestra giver plads til det vilde, skæve og eksperimenterende – men med rod i det traditionelle.

Danish Youth Jazz Orchestra ledes af John Riddell, som er dirigent, komponist, arrangør og trommeslager med speciale i jazz for store ensembler. I mere end et årti har hans professionelle virke været centreret om kunstnerisk ledelse og udvikling af unge musikere. I 2012 grundlagde han Danish Youth Jazz Orchestra, som han fortsat er kunstnerisk leder og dirigent for. Riddell er desuden medlem af bestyrelsen for Copenhagen Youth Jazz Orchestra og bidrager jævnligt som gæstedirigent, hvor han indgår i orkestrets kunstneriske planlægning og uddannelsesmæssige strategi.

Parallelt med sit pædagogiske arbejde er Riddell trommeslager hos Aarhus Jazz Orchestra, hvor han også arrangerer og regelmæssigt dirigerer projekter. Gennem dette arbejde har han samarbejdet med kunstnere som Randy Brecker, Marcus Miller, Eliane Elias, Marc Johnson, Bill Laurence, Dennis Mackrel, Curtis Stigers og Wycliffe Gordon. Han arbejder desuden som gæstedirigent og trommeslager med DR Big Band, hvor han blandt andet har samarbejdet med Donny McCaslin og Charlie Young III, leder af Duke Ellington Orchestra.

Danish Youth Jazz Orchestra modtager støtte fra Spar Nord Fonden, C.A.C. Fonden, Augustinos Fonden, Statens Kunstfond og Aarhus Kommune

 

Forrige
Forrige
6. marts

MAMES BABEGENUSH

Næste
Næste
12. marts

SANTROFI LIVE! KONCERT & TALK OM VISUM-PROBLEMATIKKER