Tilbage til Alle begivenheder

KRAUKA + VííK

  • turkis 15 Vester Allé Aarhus, 8000 Denmark (kort)
 

KRAUKA + VííK

13/4/2024

Døre: 19:00 // Entré: 120 DKK

Forvent en musikalsk oplevelse af en anden verden, når de to kraftfulde nordiske folkemusik orkestre Krauka og Víík spiller på turkis! Først vil Krauka blæse dig bagover med en fusion af folkemusik og nordiske vikingetraditioner, når de fejrer udgivelsen af deres nye album HEIMKOMA. Senere vil VÍÍK indtage scenen med en blanding af stemningsfulde og tågede lyd-landskaber og vulkansk power, der kan føles som at være til heavy metal-koncert i Middelalderen.

PROGRAM

➤ Døre åbner: 19:00
➤ Krauka: 19:30
➤ Víík: 20:45

KRAUKA

Dansk/Islandske Krauka præsenterer en unik fusion af folkemusik, roots/worldmusic og nordiske vikingetraditioner. Lyrikken er forankret i nordisk mytologi og islandsk sangtradition, mens fløjter, strygelyre, cello, jødeharpe, bas og trommer, skaber et helt særligt magisk og potent lydunivers.

Gruppens originale kompositioner og melodier henter ofte inspiration i gamle nordiske melodier og udfolder sig i en fusion med intense grooves og rytmiske figurer hentet i både nord og syd.

Siden starten i 1999 har Krauka udgivet 7 albums og spillet koncerter i bl.a. USA, Tyskland, Norge, Lithauen Island og Danmark. Den 12. april udkommer bandets 8. fuldlængde album HEIMKOMA på vinyl og streaming. Signerede eksemplarer vil selvfølgelig kunne købes til koncerten.

LINE UP

Gudjon Rudolf Gudmundsson - Sang og Jødeharpe
Aksel Striim - Cello, strygelyre, fløjter & kor
Jens Villy Pedersen - Lyre, fløjter, mandolin og kor
Søren Sol Koldsen-Zederkof - Bas & kor
Søren Andersen - Trommer og kor

VííK

Det norske kraftcentrum Elisabeth Vik har med sit projekt VÍÍK slået sit navn fast som et af de mest besættende og medrivende navne på samtidens nordiske folkemusikscene. Bakket op af et tophold af nordiske musikere har VÍÍKs pan-skandinaviske folk og stærke scenenærvær taget adskillige festivaler med storm og bragt folkemusikkens urgamle rødder ud til helt nye lyttere.

Kærligheden til musikkens rødder forenes med en smittende kærlighed til nye horisonter og eventyr, og hermed formår VÍÍK at bygge bro mellem fortid og nutid, men også mellem forskellige nordiske traditioner, der flyder sammen i et nærværende og organisk sammenspil hos de forrygende musikere, som VÍÍK altid formår at samle omkring sig.

Både garvede folkemusik-lyttere og fans af rock, jazz og verdensmusik kan finde elementer, der begejstrer, i VÍÍKs righoldige musikalske univers, der maner til fælleskab og fest med uforfalsket spilleglæde. Med et troldsk glimt i øjet binder VÍÍK dog også gerne publikum sine egne røverhistorier på ærmet - hvilket må siges at være helt i folkemusikkens ånd!

 

Forrige
Forrige
6. april

DENALI SOUND SYSTEM + CONCRETE IRATION + DOKTOR LOND

Næste
Næste
19. april

FALK FESTIVAL