MAMES BABEGENUSH + DJ SABS
6/3/2026
Døre: 19:00 // Entré: 150 DKK
Oplev Mames Babegenush, når de forener det vilde og det lyriske i et dragende møde mellem nordisk melankoli og østeuropæisk klezmer. Deres koncerter bevæger sig fra stille eftertænksomhed til eksplosiv danseglæde – båret af virtuositet, energi og et intenst sammenspil, der tryllebinder publikum.
DJ SABS kommer og vender Roots & Hybrid plader, og sørger for den gode stemning inden koncerten!
PROGRAM
➤ Døre åbner: 19:00
➤ DJ SABS: 19:30
➤ Mames Babegenush: 21:00
MAMES BABEGENUSH
Mames Babegenush er et prisvindende ensemble fra København, grundlagt i 2004, der har opnået både national og international anerkendelse for deres unikke fortolkning af østeuropæisk klezmertradition – kombineret med elementer fra klassisk musik, jazz og nordiske folkemusiktraditioner. Bandet er kendt for sine intense og fængslende liveoptrædener, hvor virtuositet og energi går hånd i hånd.
Gruppen har optrådt på prominente scener og festivaler verden over, herunder Carnegie Hall (NYC), Gl. Scene (Det Kgl. Teater), Ravinia Festival (Chicago), Tønder Festival, Schleswig-Holstein Musik Festival (Tyskland) og Oslo World Festival. De har turneret i store dele af Europa, Nordamerika og Sydamerika, og deres repertoire spænder fra intime koncertsale til store internationale festivaler.
Med syv anmelderroste albumudgivelser og samarbejder med bl.a. DR’s Big Band, strygekvartetter og internationale solister, har Mames Babegenush cementeret sig som en af de mest markante og nyskabende grupper på den globale world music-scene.
LINE UP
Bo Rande – trompet & flügelhorn
Lukas Rande – saxofoner
Nicolai Kornerup – akkordeon
Andreas Møllerhøj – bas
Morten Ærø – trommer & cimbalom
DJ SABS – selector af Roots & Hybrid-lyd
DJ SABS er selector og ekspert med rødder i antropologi og dyb forståelse for globale musikalske kulturer. Hendes repertoire inden for Roots & Hybrid-lyd omfatter Psychedelic Rock, Global Roots, Afrobeat, Arabisk Disco, Desert Blues, Balkan Punk & New Wave, Oriental Dub, Avantgarde og Global Club. Hun kuraterer sine mixes med udgangspunkt i vinyl og supplerer med digitale filer fra Bandcamp , når tracks ikke er udgivet på plade eller er svære at få fat i. DJ SABS følger nøje med i nye udgivelser, men holder også fast i de klassiske hits, og skaber derved et sammenhængende, energisk flow, hvor vinyl og musikvalg er i centrum.
Med 16 års erfaring bag mixeren har DJ SABS støttet både kendte og ukendte bands samt kurateret sets til danske og internationale festivaler, hvilket gør hendes sets både fagligt stærke, globale og publikumsengagerende.

