MARIENLYST PARK FESTIVAL
21/6/2025
Program: 12:00-23:00 // Entré: Gratis!
Sted: Marienlystparken, Aarhus V
Glæd dig til en uforglemmelig festival-oplevelse i hjertet af Marienlystparken!
Marienlyst Park Festival 2025 byder på fem storslåede hovednavne og en skøn samling af spændende mindre acts på den spritnye Scene 2, som er blevet til i samarbejde med turkis.
Forkæl sanserne med lækker mad, frisklavede snacks og kølige drinks, mens børnene dykker ned i kreative workshops med Den Hemmelige Klub.
Og midt i alt dette, den fantastiske amfiscene omgivet af det smukke, grønne landskab i Marienlystparken – det perfekte sted at slappe af og lade sig rive med af musikken.
Og det bedste? Det er helt GRATIS – og ALLE er inviteret! Så tag dine børn og bedsteforældre, venner og familie med og vær med til en magisk dag!
HOVEDPROGRAM
➤ 12:30 - Haletudserne (jazz for børn)
➤ 14:30 - Modou & The Shakers Featuring Sam Techi (vestafrika)
➤ 17:00 - Cumbian Colors (autentisk cumbia fra sydamerika)
➤ 19:00 - Ki! (Highlife med koreanske rødder)
➤ 21:00 - KillaBeatMaker (colombiansk dance'n'beat)
Oplev også Hasle Skoles Kor, En hemmelig klubs kunstworkshops, mellemøstlig mad fra lokale arabiske kvinder, kaffe fra Lajmi, DJ Thomas Nygaard og meget mere.
Se mere på www.parkfest.dk
HALETUDSERNE
Tag med på en sprudlende musikalsk rejse, når Haletudserne sætter gang i både små og store ører med jazz i børnehøjde! Med en smittende spilleglæde, masser af improvisation og en energi, der inddrager publikum fra første tone, skaber de syv musikere en oplevelse fyldt med leg, læring og livemusik i verdensklasse.
MODOU & THE SHAKERS FEAT. SAM TECHI
Når senegalesiske rytmer møder ghanesisk highlife, opstår magi. Modou Traoré & Sam Techi er et kraftfuldt samarbejde mellem to kunstnere med dybe rødder i Vestafrikas rige musiktraditioner – og en fælles vision om at skabe lyd, der bevæger, samler og inspirerer.
CUMBIAN COLORS
Der er lagt op til fest, når pladeaktuelle Cumbian Colors går på scenen med deres helt unikke latin drive, som skubber gang i enhver forsamling med musikerne som stammer fra Colombia, Chile og Danmark.
KI!
Ki! er tilbage. Efter sit imponerende debutalbum, The Boy from Haeundae Beach, med sine 20 sange, der tegnede et kort over verden henover forskellige epoker og genrer, hvad kunne Ki! så drømme op til opfølgning? Svaret: to album henover ét år. Der er masser at glæde sig til! Christian Ki Dall (hans borgerlige navn) har haft travlt med at spille live med sin trio og spiller til festivaler landet over henover sommeren. Efterspørgslen har været overvældende, og gruppen har besøgt mange spillesteder i hele Europa samt deltaget i showcase-festivalerne SxSW (USA), Reeperbahn (Tyskland), SPOT (Danmark) og Waves Vienna (Østrig).
KILLABEATMAKER
Det er med en kæmpe stolthed, at Marienlyst Park Festival kan præsentere den colombianske elektroniske musikproducer KILLABEATMAKER, når han for første gang nogensinde spiller i Danmark sammen med sin live gruppe, der leverer en transcenderende musikalsk oplevelse af afrobeats og cumbiainspireret elektronika.