Tilbage til Alle begivenheder

MOVE & CONNECT: THURSDAY NIGHT NOURISHMENT

  • turkis 15 Vester Allé Aarhus, 8000 Denmark (kort)
 

MOVE & CONNECT: THURSDAY NIGHT NOURISHMENT

5/6/2025

Start: 19:00 // Slut: 21:00

En aften for dig, der længes efter at lande i din krop og forbinde dig med andre på en nænsom og nærende måde.

Move & Connect er en workshop, der inviterer dig til at sætte tempoet ned og lade kroppen vise vej til forbindelse. Giv din torsdag aften næring – og vær med til det første Move & Connect-event i Aarhus. Flere events er på vej!

Vi guider dig gennem en blid og kropslig rejse fra solorejse til mødet med andre – gennem bevægelse, berøring og delt nærvær. Der vil også være plads til leg, hvis det opstår naturligt.

Du vil blive inviteret ind i øvelser som:

✨ at lande i din egen krop
✨ enkle relationelle øvelser i par
✨ bevægelse i langsomhed og med bind for øjnene
✨ blid dans i kontakt
✨ nærende berøring og hvile
✨ afslutning i en "cuddle puddle"

Alt foregår i et trygt, varmt og inkluderende rum.
Alle øvelser er invitationer – du vælger selv, hvad der føles rigtigt for dig.

BILLETTER

Early bird: 175 DKK inden 1. juni
Normalpris: 220 DKK

Tilmeld dig her: https://www.place2book.com/en/sw2/sales/event_list/EM9561

MØD DINE FACILLATORER

Anne Stilling

Annes hjerte banker for at skabe rum, hvor vi kan lande i os selv og forbinde os med hinanden – og hvor vi nænsomt inviteres ud af isolation og ind i det nærvær og den samhørighed, vi længes efter. Hun tror på, at livets kvalitet væves af kvaliteten i vores relationer. Med praksisser som Ritual Play, Dance in Contact, Embodied Permission, Authentic Movement og Authentic Relating skaber Anne jordnære rammer for at vende hjem til kroppen, til langsomheden, til nærværet og den levende følelse af at være sammen.

Anne er uddannet psykolog og grundlægger af Psykolog i Fællesskab, hvor hun tilbyder workshops, oplæg og individuelle forløb.

Find hende på: www.psykologifaellesskab.dk

Cherie Ellen

Cherie er uddannet Gestalt Practitioner og facilitator indenfor tantra og intimitet. Hun er en af skaberne bag ALIVE Tantra Festival i København. Hun inviterer individer, par og grupper til at sætte tempoet ned og mødes i det ægte, sansede nu.

Med mange års erfaring indenfor embodiment, nervesystemets regulering og autentiske møder, skaber Cherie modige og trygge rum, hvor intimitet kan spire. Hendes tilgang er legende og varm, med plads til både dybde og lethed.

Find hende på: www.cherieellen.com
eller læs mere om hendes terapeutiske arbejde på: www.relationelpsykoterapi.dk

Vi glæder os til at bevæge os og forbinde os med dig.
Anne & Cherie

 

Forrige
Forrige
31. maj

MOOD SWINGS: PONNY ⭒ PAYDAR ⭒ DJ DOGMOTHER

Næste
Næste
19. juni

SAMTALER OM FÆRØERNE, KØN OG KÆRLIGHED