DEBASISH GANGULY & MADS EGETOFT DUO
8/5/2026
Døre: 20:00 // Entré: 100 DKK
Debasish Ganguly er mester af sit instrument – sitaren – det unikke indiske musikalske vartegn. Han har studeret hos nogle af de bedste lærere og guruer i Indien, bl.a. Acharya Ajoy Sinha Roy og Padma Vibhushan Ustad Ali Akbar Khan. Han er 53 år gammel og på højden af sin kunnen. De sidste 20 år har han turneret årligt i Europa, bl.a. i Tyskland, Østrig, Ungarn og Danmark. I 2018 startede han et samarbejde med den danske saxofonist Mads Egetoft.
Musikken er centreret omkring improvisation med udgangspunkt i indiske ragaer. Debasish Gangulys måde at forme sin musik på er karakteriseret ved en enorm fornemmelse for ro, stor indfølelse og teknisk overlegenhed. Det er en måde at opbygge sine soloer på, som er meget anderledes – mere sfærisk, men samtidig matematisk stringent. I forhold til den europæiske impro- og jazztradition har den et andet flow, som bringer de danske musikere ud af deres komfortzoner. Helt særligt er der stor genklang i Mads Egetofts Albert Ayler-inspirerede tilgang.
PROGRAM
➤ Døre åbner: 20:00
➤ Koncert: 21:00
Hvis du er interesseret i at lære mere om indiske kompositioner (ragaer), kan du deltage i en workshop med Debasish Ganguly & Mads Egetoft samme dag fra 15:30-18:00 på turkis.
Læs mere om workshoppen her

