Vær med til en interaktiv technolegekoncert med Danni Sell!
Kom og dans og leg med Danni til skøre lyde af improviserede beats, der bliver til på stedet på hans akustiske instrumenter og elektroniske maskiner - alt sammen i samspil med publikum. Didgiridoo, trommer, mundharpe, beatbox og fløjte er blot nogle af de mange instrumenter, Danni bruger til at skabe en fælles fest fuld af farver og beats.
SKRUP SKØRT er en legekoncert for alle børn og barnlige sjæle samt voksne, der ønsker en fantasifuld og legende koncertoplevelse i højt tempo fyldt med humor, nærvær og livsglæde.