THE HANDOVER + MIE DJ’ER B2B DJ ALBERT
7/11/2025
Døre: 19:00 // Entré: Betal hvad du kan (0-100 DKK)
Vi må desværre aflyse koncerten med Mazaher, da bandet har mødt udfordringer med at få visum til Danmark. Det er vi kede af – vi havde glædet os til at byde dem velkommen på turkis, og ved, at mange af jer også havde set frem til denne oplevelse.
MEN aftenen bliver alligevel til noget helt særligt!
Oplev hypnotisk og tranceinducerende musik, der blander egyptiske ritualrytmer med psykedelisk improvisation og eksperimentelle lyde, når The Handover indtager scenen.
turkis inviterer til en talk om de stigende udfordringer med artist-visum i Europa, Norden og Danmark – og hvordan det påvirker adgangen til at præsentere musik og kultur fra forskellige dele af verden. Mellem talk og koncert vil turkis’ DJ’s Albert og Mie vende Roots&Hybrid plader og sprede masser af gode vibes!
PROGRAM
➤ 19:00: Døre åbner
➤ 19:00: Mie DJer B2B DJ Albert
➤ 19:45: turkis talk - Musikkens udveksling og lukkede grænser
➤ 20:00: Mie DJer B2B DJ Albert
➤ 21:30: The Handover
THE HANDOVER
The Handover er en kritikerrost trio fra Egypten, Norge og Belgien, der spiller hypnotisk, tranceinducerende musik inspireret af ritualrytmer fra det egyptiske landliv, kombineret med en god portion psykedelia, kraut-riffs og eksperimentelle lyde. Deres selvbetitlede album, udgivet af det amerikanske kultlabel Sublime Frequencies (april 2024), er blevet kaldt en af labelens bedste udgivelser.
Siden bandets start i 2023 har The Handover etableret sig som et fænomenalt live-act gennem koncerter i Egypten og flere festivaler i Europa. På scenen sidder trioen i en tæt cirkel for at understøtte den næsten telepatiske kommunikation mellem musikerne, og en koncert med The Handover er et langt forløb – en gradvis opbygning fra meditative droner til et ekstatisk klimaks med sprudlende danserytmer.
MIE DJ’ER B2B DJ ALBERT
turkis’ very own baby-DJ’s Albert & Mie laver pladevenderi og brygger den helt sukkerknalds-søde Roots & Hybrid-stemning. De bringer toner, der vækker minder fra tidligere nætter på turkis, hvor musikken fik tæpper til at danse, og skaber lydlandskaber, der åbner horisonter til fremtidens nye musikalske møder – som måske venter lige om hjørnet.
TURKIS TALK - MUSIKKENS UDVEKSLING OG LUKKEDE GRÆNSER
Musikken rejser på kryds og tværs af vores verden hele tiden. Mellem venner, på online platforme og med turnerende artister. En udveksling som let kan tages for givet, men som kræver meget arbejde for at lykkes. Økonomi, sprog, koordinering, logistik, lyst. Arbejdet er stort, men gevinsten endnu højere. Sådan tænker vi på turkis.
Den 7. oktober og den 7. november er grupperne Santrofi fra Ghana og Mazaher fra Egypten blevet forhindret i at optræde på turkis på grund af visum-udfordringer. En frustrerende og nærværende del af vores arbejde, som disse år er svær at forstå som andet end konsekvenserne af intentionelt svære ansøgningvilkår fra dansk side. Visum-udfordringer påvirker større turnéer og mange flere mennesker end blot os i Danmark og Aarhus - i høj grad påvirkes også musikerne selv.
Som del af den aften, hvor Mazaher ville have spillet på turkis, sætter vi fokus på arbejdet det kræver at flytte musikere fra verden til Norden og Danmark, og hvorfor det er vigtigt vi gør det. Victor Hosbond og Nadia Safwat deler ud af deres perspektiver på emnet. Victor Hosbond, med mange års erfariger i at invitere musikere fra Ghana til Danmark med sit band Total Hip Replacement. Nadia Safwat som musiker, der har boet og rejst i Egypten, og også turneret med band fra Egypten til Europa. Samtalen faciliteres af Thomas Beyer fra det turkise kontor.

