TURKIS EVALUERINGSDAG
6/12/2025
Døre: 12:00 // Entré: Gratis
Tre gode år inde i turkis’ levetid afholder vi den første åbne turkise evalueringsdag. En dag med samtalen i fokus og blikket rette mod alt det, som gør turkis til noget særligt, og alt det vi sammen kan drømme om for fremtiden.
Gennem tre åbne samtaler bevæger vi os omkring turkis’ virke, og forhåbentlig ind i kerne af, hvad der er på spil hver gang turkis slår dørene op.
PROGRAM
➤ 12:00 - Døre åbner
➤ 12:30 - Samtale 1 - den turkise familie, dem der skaber turkis
➤ 14:00 - Samtale 2 - den turkise musik, dem der spiller på turkis
➤ 15:30 - Samtale 3 - den turkise by, dem der kommer på turkis
➤ 17:30 - Tak for i dag
OM SAMTALERNE
I centrum for hver samtale sidder et lille panel, som vi har inviteret til at dele deres erfaringer og perspektiver, men samtalerne facilitereres åbent, så alle der har lyst til at deltage og dele ud er velkommen.
Den første samtale drejer sig om, hvordan det er at være i den skabende rolle på turkis, som frivillig eller som community-aktør. Den anden samtale sætter fokus på turkis set fra scenen, hvordan det er at spille på turkis og hvordan det er, at se sin kunst afspejlet i det turkise publikum. Den tredje samtale handler om turkis set fra salen og byen, om hvordan det er at komme i huset, og hvordan huset passer ind i byen som helhed.
Har du lyst til at dele dine tanker og drømme for turkis, eller har du lyst til at høre andre gøre det samme, deler vi hermed en varm invitation til at komme forbi lørdag den 6. december.
Det er gratis at deltage, og vi serverer gratis tyrkisk te fra baren hele dagen.

