Tilbage til Alle begivenheder

VIKTORIA SØNDERGAARD SECRETS + BUSTER ISITT

  • turkis 15 Vester Allé Aarhus, 8000 Denmark (kort)
 

Foto: Monica Kadlubková

VIKTORIA SØNDERGAARD SECRETS + BUSTER ISITT

13/2/2026

Døre: 19:00 // Entré: 100 DKK

KØB BILLET

Viktoria Søndergaard SECRETS er ikke bare et band – det er en musikalsk bekendelse, en åben hemmelighed, og en invitation til at lytte med hjertet. Glæd dig til at opleve en kollektiv, legende og grænsesøgende musikalsk rejse med rødder i jazz, avantgarde, cabaret, kammermusik, rap, Sukuma-tradition og højskolesangbogen.

Buster Isitts musik er lyden af stilhed og nostalgi, betonforstæder, åbne vidder og store drømme. Hans musik taler lige så meget til hjertet som til intellektet – en lyd, der både er umiddelbar og eftertænksom.

❄ Denne koncert er en del af Vinterjazz 2026

PROGRAM

➤ Døre åbner: 19:00
➤ Buster Isitt: 19:30
➤ Viktoria Søndergaard SECRETS: 21:00

Viktoria Søndergaard SECRETS – Musikalsk magi uden filter

Den prisbelønnede vibrafonist, komponist og bandleder Viktoria Søndergaard har i 2025 lanceret sit mest personlige projekt til dato: Viktoria Søndergaard SECRETS – et drømmeband sammensat af fem stærke musikere fra den danske scene; Elvira Skovsang, Øyunn, Ida Duelund og Frederik Blæsild Vuust.

Viktoria skaber en legende, kollektiv og kompromisløs musikalsk verden, hvor grænser mellem genrer, stemninger og virkelighed ophæves. SECRETS er både sårbart og stærkt, underspillet og ekspressivt – en levende organisme af musikalsk fællesskab.

Musikken trækker på en lang række inspirationskilder – fra jazz, kammermusik og pop til rap, Sukuma (Tanzania), skandinavisk tone og højskolesangbogen. Resultatet er en lyd, der ikke lader sig kategorisere – men som fænger, udfordrer og åbner.

Viktoria Søndergaard har tidligere markeret sig med gruppen BARYL og duoen SMUK ZVUK (med tjekkiske Klára Pudláková), og har samarbejdet med navne som Marilyn Mazur, DR’s Big Band, Smag På Dig Selv og Tivolis Ensemble. Hun har modtaget en lang række priser, bl.a. Aarhus Jazz Talentpris 2022, Tivolis Jazzpris 2022, Roager Legatet 2024 samt Carl Prisens ærespris-check i 2025 – personligt overrakt af Mazur selv.

Instagram // Facebook // Youtube

Buster Isitt

Drømmende guitarer, skrøbelig vokal og en harmonik med dybe rødder i jazz og brasiliansk musik danner kernen i Busters lydunivers. I hans værker hører man en konstant, hviskende dialog – en lyd, der inviterer til indre refleksion og nærvær. 

Buster Isitt er en svensk-dansk guitarist, komponist og sangskriver, født og opvokset i Stockholm. Med inspiration fra folk, jazz og den sydamerikanske musiktradition har han udviklet en lyd, som står på skuldrene af navne som Egberto Gismonti og Pat Metheny – men som samtidig bærer et helt personligt aftryk. Efter mange års virke på den danske musikscene – med udgivelser og koncerter sammen med bl.a. David Miilmann Group og Veronika Rud – har han nu udgivet sin første EP i eget navn. Debut-singlen - "Kan jag glömma?" - er nomineret til en DMA Jazz som årets single.

Live er Busters koncerter præget af intimitet, ærlighed og udforskning. Han allierer sig ofte med nogle af landets absolut bedste musikere, og formår at skabe et følsomt og søgende rum, hvor publikum føler sig set og inviteret med. Det er koncerter, hvor grænserne mellem genre og stemninger opløses, og hvor det uperfekte og uventede får lov at skinne.

Med sin debut som solist træder Buster Isitt ind på scenen som en moden og nysgerrig stemme i det alternative musiklandskab.

Instagram // Spotify

 

Forrige
Forrige
12. februar

FILMVISNING: HØR LIGE HER!

Næste
Næste
20. februar

CARLO AHEAD + REZWAN TAHA