VINTERSOLVERV
KRAUKA TRIO + KATRINE FABER + SKIND OG BEN + GULDGANGER
20/12/2025
Døre: 19:00 // Entré: 140 DKK
✦°❄︎⋆⭒ Kom og vær med til en fantastisk Vintersolhvervskoncert på turkis. ⭒⋆❄︎°✦
Denne aften fejrer vi Vintersolhvervet! Vi fejrer livets og årstidernes evige forandringer!
Vi fejrer sammen, at alting forvandler sig igen og igen og at efter mørket kommer der lys. Med musik, sang, dans og fortælling fejrer vi, at også i mørket er der lys.
Kom med til en aften, som tænder lys for håbet og for fællesskabet. Lys og mørke går hånd i hånd. Ved Vintersolhverv er dagene mørke, men snart vender lyset tilbage. Vi slipper det gamle og sammen fejrer vi den nye begyndelse, som langsomt begynder at spire. Naturen og vores formødre og forfædre har æret denne overgang siden tidernes morgen. Vi hylder solens tilbagevenden og fejrer livets cyklus.
Kom og få varmen og dans dig gennem mørket og ind i lysets komme med et forrygende program af lysende orkestre og musikere.
✦°❄︎⋆⭒ PROGRAM ⭒⋆❄︎°✦
➤ Døre åbner: 19:00
➤ Skind og ben: 20:00
➤ Katrine Faber: 20:30
➤ GuldGanger: 21:00
➤ Krauka Trio: 21:45
➤ GuldGanger: 22:15 (2. set)
➤ Krauka-trio: 22:45 (2. set)
✦°❄︎⋆⭒ KRAUKA TRIO ⭒⋆❄︎°✦
Efter en begivenhedsrig sommer med musikalske eventyr på Island, Færøerne, Norge og Finland spiller Krauka nu på turkis og inviterer publikum med ind i deres unikke univers af nordisk mytologi og fortællinger fra fortiden.
Med udgangspunkt i de gamle instrumenter og sagaer, tager Krauka et skridt ud i nyfortolkninger af fortidens fortælle- og musikverden. Med lyrer, håndtrommer, skalmejer og Islandske kvad skaber Krauka sit helt eget univers hvor Aser, Jætter og Elver kommer til live. Musikken er inspireret af gamle nordiske melodier og Islandsk sang- og kvadtradition, mens lyrikken har rødder i sagaerne og nordisk mytologi.
Besætningen er:
Gudjon Gudmundsson, der med islandsk baggrund øser af sin viden indenfor overtro og sagaer. Med sin stemme sætter han jorden i vibrationer. Vokal og rammetromme.
Aksel Striim håndterer både strygelyrer og fløjter og sender sine liflige toner gennem luften, af og til afbrudt af en insisterende skalmeje. Kor, lyre og træblæseinstrumenter.
Jens Villy Pedersen spreder toner fra broncestrengene på hans lyre, når han da ikke har travlt med at spille tromme og fløjter. Kor, lyre og fløjter.
I dagens anledning får vi assistance af Søren Andersen på percussion
✦°❄︎⋆⭒ KATRINE FABER ⭒⋆❄︎°✦
Katrine Faber er en af Nordens mest anerkendte og originale historiefortællere. Uddannet fysisk skuespiller forener hun ordet med krop, musik, stemme og sang på sin egen musikalske og dramatiske måde. Hun bevæger sig i et magisk univers mellem myte og nutid, hvor billeder og lyd vækker sanser, verdener krydses, mødes og skabes på ny. Forvent højstemt og energifyldt fortælling, hvor tragik og komik danser lystigt!
✦°❄︎⋆⭒ SKIND OG BEN ⭒⋆❄︎°✦
I Skind og ben udfordrer og inspirerer fløjter og trommer hinanden.
Benfløjter af knogler fra dyr er fundet flere tusinde år gamle og at tromme har mennesket altid gjort - hvis de har fundet noget med en god klang at slå på. - Ja trommer og fløjter er nok de ældste instrumenter vi kender.
Med den helt unikke klang i Aksels mange selvbyggede fløjter af dyreknogler, pilekviste, ler og rør - og Sørens nuancerede og dansende rytmer på rammetromme, lertromme m.m. vil duoen give en unik koncert i en enkel og oprindelig opsætning.
✦°❄︎⋆⭒ GULDGANGER ⭒⋆❄︎°✦
GuldGanger rider ud med fortryllende toner og evigtgyldige fortællinger om mennesker, naturvæsener og skæbner fra folketraditionens bundløse kar.
Kernen i musikken er Mias traditionelle ballader, og hun, Christian og Morten akkompagnerer disse sange på instrumenter som strygelyre, hakkebræt, een-håndsfløjter, sækkepiber, sjelefløjter, muleharper og skaller.
De har spillet over 30 koncerter i Danmark og Norge 2025 og har lige været i SoundScape Studio og indspillet en EP, der udgives omkring årsskiftet.

