Tilbage til Alle begivenheder

DIASPORA SHORTS PRE-EVENT

  • turkis 15 Vester Allé Aarhus, 8000 Denmark (kort)
 

DIASPORA SHORTS: PRE-EVENT M. LÍM COLLECTIVE

15/3/2026

Døre: 14:00 // Entré gratis, donationer til lím collectives solidarity pulje modtages

Den 15. marts inviterer det musikalske mødested Turkis i Aarhus og kunstnerdrevne platform  lím collective til et særligt pre-event for filmfestivalen, Diaspora Shorts, som afholdes i maj på Ranum Asylcenter. Eventet samler kunstnere og filmskabere igennem filmvisninger og kunstworkshop og inviterer dig til at opleve et kreativt og tværkulturelt fællesskab. 

Kom og vær med til en hyggelig og inspirerende søndag med en dobbelt filmvisning, efterfulgt af artist talk og Q&A med filmskaberne, samt mulighed for at deltage i en kreativ Ebru-kunstworkshop.

Arrangementet er skabt ud fra et ønske om at styrke relationer, fællesskab og repræsentation igennem kulturaktører – og vi glæder os til at dele dagen med dig. Alle er velkomne.

Dette event er en del af Aarhundredets Festival 2026

PROGRAM

➤ 14.00 : døre åbner
➤ 14:30 : Colours in the memory of water: Ebru-workshop med Cendel og Seval Cenk
➤ 16:00 Filmvisninger af “The Mattress” og “Beyond the Shore” og artist talk / Q&A with Murshida Zaman and Reasat Jyoti

FILMSKABERNE

Murshida Zaman er digter, forfatter og filmskaber med ophav i Bangladesh. Hun er  kendt for sit arbejde med økokritik i det globale syd, samt behandling af temaer omkring køn, seksualitet og social retfærdighed. Hun var ICORN Artist-in-Residence i København (2021–2024) og fortsætter sit kunstneriske arbejde i eksil, hvor hun siden 2024 har afholdt kreative skriveworkshops Open Your Window, på Ranum Asylcenter.

Reasat Jyoti er fotograf, filmskaber og projektmager.. Siden sin ankomst til Danmark i 2021 har han bidraget aktivt til kulturlivet gennem udstillinger og samarbejder med fokus på diasporiske fortællinger, og har bl.andet været medarrangør på Open Your Window workshop serien, og Art Week 36, en mini festival for samtidskunst og fællesskab på Ranum Asylcenter

Sammen er de kuratorer og initiativtagere bag Diaspora Shorts, den internationale diaspora film festival, Diaspora Shorts, som afholdes i maj i Ranum.

FILMVISNINGERNE

“তোষক ~ The Mattress”

Filmen følger Khuku, hvis barndom er tæt forbundet med naturen og landsbyens landskab. Da denne verden pludselig brydes, tvinges hun til at konfrontere tab, forandring og egne valg. The Mattress er en poetisk fortælling om menneskets relation til naturen, økologisk sorg og personlig opvågning.

“অগমপারে ~ Beyond the Shore”

Rebati, en ung journalist, bevæger sig mellem arbejde, frihed og nære relationer. Mødet med den tilbagetrukne maler Najeeb Tarek åbner et rum for begær, sårbarhed og selvrefleksion. Beyond the Shore udforsker længsel, intimitet og grænserne mellem virkelighed og indre forestillinger.

EBRU ART WORKSHOP – “Colors in the Memory of Water”

Workshoppen introducerer den traditionelle tyrkiske kunstform Ebru (marmorering), hvor farver formes på vand og overføres til papir. Deltagerne arbejder praktisk med klassiske mønstre og oplever samspillet mellem farve, bevægelse og fordybelse. 

Workshoppen faciliteres af Seval, uddannet kemiker, og Cendel, engelsklærer, som begge har mere end 10 års erfaring med undervisning og tværkulturelt community-arbejde. Med afsæt i deres fælles interesse for vand og flydende erindring, udforsker de sammen Ebru-kunsten og marmoreringens processer.

LÌM COLLECTIVE
lím collective
er en kunstnerdrevet platform i Nordjylland, der arbejder med samtidskunst og socialt engagerede praksisser. 

Diaspora Shorts er en del af vores arbejde med Vesthimmerlands Asylcentre, som har til formål at kuratere og udvikle kulturelle initiativer i partnerskab med beboere og kreative praktikere på centret, med fokus på organisering af fællesskaber igennem det kreative felt

Murshida Zaman, Reasat Jyoti, Seval og Cendel Cenk er alle en del af lím collectives samarbejdsprogram med Asyl Vesthimmerland, der har til formål at kuratere og udvikle kulturelle initiativer i partnerskab med beboere og kunstneriske aktører.

Platformen er støttet af blandt andre Statens Kunstfond, Aalborg Kommune, Region Nordjylland, KulturKanten, TrygFonden, Ny Carlsbergfondet, Augustinus Fonden og Bikubenfonden.

 

Forrige
Forrige
14. marts

NORDISKE NOTER

Næste
Næste
15. marts

ECSTATIC DANCE FOR THE WHOLE FAMILY