Tilbage til Alle begivenheder

NORDISKE NOTER

  • turkis 15 Vester Allé Aarhus, 8000 Denmark (kort)
 

NORDISKE NOTER

14/3/2026

Døre: 18:00 // Entré: 120 DKK

KØB BILLET

Oplev når digteren Liv Ea reciterer sine smukke digte i helt nye værker skrevet for accordion, elektronika og netop Livs stemme og lyrik.

Værkerne er skrevet af komponist Karoline Skriver og er båret af en vedblivende intensitet og en insisteren på tilstedeværelse. Liv Eas stemme fletter sig ind og ud af musikken, som spilles af den fremragende accordionist Asta Soffia Thorgeirsdottir fra Island, og et fælles og ligeværdigt rum opstår imellem lyrik og musik.

Efter koncerten følger en artist talk - en faciliteret udveksling imellem kunstnere og publikum vedrørende den nordiske tone i sprog og musik. 

Denne koncert er en del af Aarhundredets Festival 2026

PROGRAM

➤ Døre åbner: 18:00
➤ Nordiske Noter: 19:00
➤ Artist talk: 20:15

NORDISKE NOTER

Denne koncert er den første i en række med titlen Nordiske Noter, et projekt skabt af Karoline Skriver og Asta Soffia Thorgeirsdottir. De rejser i løbet af 2026 også til Færøerne, Island og Norge for her at samarbejde med forskellige nordiske digtere om at skabe nye værker.

Karoline Skriver arbejder som komponist og musiker oftest i det tværæstetiske felt. Hun er kunstnerisk leder af “Vildværk”, en platform for poetiske rum og forskellige samarbejder på tværs af kunstarter og landegrænser, bla. Nordiske Noter.

Liv Ea har gået på forfatterskolen for børnelitteratur i Danmark og har udgivet tre bøger, der alle har naturen og menneskets forbindelse til andre arter i fokus.Hun skriver for at nærme sig verden, for at vende den på vrangen, på hovedet og for at kunne dele den med andre.

Asta Soffia Thorgeirsdottir brugte allerede tidligt i sit liv akkordeonets rige lydlandskab til at arrangere og spille forskellige typer musik. Hun optræder både solo og i forskellige konstellationer til koncerter og festivaler i Norden.

Web // Instagram // Youtube

 

Forrige
Forrige
14. marts

GUIDET FÆLLESLÆSNING PÅ TURKIS: USYNLIGE FORBINDELSER

Næste
Næste
18. april

KRESTEN OSGOOD KVINTET + FOREDRAG OM DANSK JAZZHISTORIE