Tilbage til Alle begivenheder

DANISH YOUTH JAZZ ORCHESTRA

  • turkis 15 Vester Allé Aarhus, 8000 Denmark (kort)
 

Foto: Mathias Bak Larsen

DANISH YOUTH JAZZ ORCHESTRA

14/3/2024

Døre: 19:00 // Entré: Gratis

Oplev ungdomsbigbandet Danish Youth Jazz Orchestra til en koncert under ledelse af den prisvindende komponist, dirigent, arrangør og saxofonist Lars Møller denne aften på turkis!

Kendetegnende for Lars Møllers musikalske tilgangsvinkel er sammensmeltningen af de forskelligartede inspirationskilder (den amerikanske jazztradition, den europæiske/nordiske tradition og verdensmusik, herunder indisk klassisk musik) som tilsammen udgør et stærkt personligt moderne tonesprog, samt enormt smukke, rytmisk dramatiske, og uhyre velklingende bigbandkompositioner og arrangementer.

Til koncerten d. 14. marts vil Danish Youth Jazz Orchestra opføre en perlerække af Lars Møllers kompositioner og arrangementer.

PROGRAM

➤ Døre åbner: 19:00
➤ Første sæt: 19:30
➤ Andet sæt: 20:30

LARS MØLLER

Den danske saxofonist, komponist og orkesterleder, Lars Møller, regnes i dag som en af de ledende figurer i skandinavisk jazz og nyder bl.a. stor anerkendelse for sin kreative, nuancerede brug af bigband-formatet. Lars Møller har udgivet talrige cd'er med både små og større grupper, og han har særligt markeret sig i spidsen for Lars Møller Group og bigbandet The Orchestra. Lars Møller fungerede som kunstnerisk leder af Aarhus Jazz Orchestra i årene 2012-15 og derudover arbejdet med DR Big Band, EBU Big Band, The Slovenian Radio Big Band, The Croatian Radio Big Band, Cologne Contemporary Jazz Orchestra og mange andre skandinaviske bigbands, orkestre or kor.

DANISH YOUTH JAZZ ORCHESTRA

Danish Youth Jazz Orchestra er et elite ungdomsbigband som består af regionens spirende talenter på vej frem i det danske jazzmiljø, og fungerer både som et fast bigband og som talentudviklingsbase i Region Midtjylland. Danish Youth Jazz Orchestra giver plads til det vilde, skæve og eksperimenterende – men med rod i det traditionelle.

Til daglig ledes og dirigeres orkesteret af trommeslageren John Riddell. John Alexander Riddell (f. 1995) er trommeslager, komponist, arrangør og dirigent, og er en af det mest efterspurgte unge trommeslagere i Danmark. Riddell har, trods sin unge alder, allerede sat sit spor på den danske jazzscene med mange forskellige solister og orkestre. Han er udpræget bigband-trommeslager og har i sit arbejde med forskellige bigbands og orkestre spillet med et hav af danske og internationale solister: Randy Brecker, Andrea Motis, Seamus Blake, Adam Rapa, Teitur, Caro Emerald, Kira Skov, Maria Lucia, ANOHNI, Pede B, Wycliffe Gordon, Caroline Henderson, Sinne Eeg, Cæcilie Norby og mange flere.

 

Forrige
Forrige
10. marts

SMOKE SAUNA SISTERHOOD X CEREMONIAL SCREENING

Næste
Næste
16. marts

CORTO.ALTO + BARYL