Tilbage til Alle begivenheder

SMOKE SAUNA SISTERHOOD X CEREMONIAL SCREENING

  • turkis 15 Vester Allé Aarhus, 8000 Denmark (kort)
 

SMOKE SAUNA SISTERHOOD X CEREMONIAL SCREENING

10/3/2024

Døre: 14:00 // Entré: 130 DKK

Vi inviterer dig til at deltage i en fælles filmoplevelse. Denne fremvisning vil være en sanselig og metaforisk saunaceremoni guidet af gruppen Kvindekreds Djursland.

Aftenen vil bestå af enkle somatiske øvelser, visning af filmen "Smoke Sauna Sisterhood" og en delecirkel og ceremoni med rod i forfædres praksis. Vores hensigt er, at folk skal gå derfra med en dybere følelse af forbindelse med sig selv og hinanden.

Dette er en smuk, usentimental film om femininitet og solidaritet på tværs af og mellem aldre og kroppe. I den ånd håber vi at skabe et trygt, inspirerende og intergenerationelt rum. Du er hjertelig velkommen til at tage din bedsteforælder, barnebarn, søskende, sjælevenner med.

Aftenen foregår dels på engelsk, dels dansk og alle sprog er velkomne. For at skabe et intimt rum omkring eventet er der kun 30 pladser, så bestil din billet i god tid, hvis du vil med.

Hvem er Kvindekreds Djursland?

Kvindekreds Djursland er en regional kvindekreds med tilknytning til Djurslands landskaber. Det er et intimt rum, hvor kvinder dukker op igen og igen. Med tiden opstår et rum for dyb sårbarhed.

PROGRAM

➤ 14:00 - Velkomst og grounding
➤ 14:30 - Film screening
➤ 16:00 - Pause
➤ 16:15 - Ceremoni
➤ 17:30 - Afslutningsritual
➤ 18:00 - Tak for i dag

SMOKE SAUNA SISTERHOOD

I en glødende sauna midt i en skov deler en gruppe kvinder deres mest personlige historier, mens kameraet fanger deres kroppe i smukke nærbilleder. Historier om sex, lyst og skam blandes med latter og udvikler et bånd mellem kvinderne. En smuk, usentimental film om femininitet, solidaritet og en helt særlig saunakultur, der rækker ud over alder og krop.

Filmen er Estlands Oscar-bud og har vundet adskillige priser verden over. Inden jul vandt den European Film Award for bedste dokumentar, og instruktøren fik hele salen med i sin takketale, der blev gennemført som et call-response - den rørende optagelse af 'sangsalen' gik viralt på de sociale medier.

Filmen præsenteres i samarbejde mellem turkis og Øst For Paradis og de danske distributører af filmen.

 

Forrige
Forrige
9. marts

FESTIVAL PRODUCTION WORKSHOP

Næste
Næste
14. marts

DANISH YOUTH JAZZ ORCHESTRA