Tilbage til Alle begivenheder

SUFI DUB BROTHERS

  • turkis 15 Vester Allé Aarhus, 8000 Denmark (kort)
 

Foto: Simone Scardovelli

SUFI DUB BROTHERS

29/8/2026

Haven åbner: 16:00 // Koncert: 18:00 // Fri entré


Når sitarens dybe resonans møder dubbens pulserende bas, opstår der et rum, hvor grænser opløses, og nye forbindelser tager form.

Sufi Dub Brothers – duoen bestående af Ashraf Sharif Khan og Viktor Marek – har gennem de seneste år skabt et helt særligt liveformat, hvor virtuositet, humor og eksperimenterende lyduniverser smelter sammen i en intens og nærværende koncertoplevelse. Her er intet fastlåst: klassiske ragaer flettes ind i ekko-dybe beats, syrede loops snor sig gennem organiske grooves, og musikken bevæger sig frit mellem det meditativt fordybede og det euforisk dansende.

Det er ikke helt world, ikke helt klub – og netop derfor rammer det noget, der føles både nyt og genkendeligt på samme tid. Et sted mellem Hamborg og Lahore, mellem tradition og fremtid, mellem indre og ydre landskaber.

Med deres nye udgivelse “The Return of The Sufi Dub Brothers” vender de tilbage med fuld kraft – og inviterer publikum ind i et lydunivers, der lige så meget er en rejse som en koncert. En slags soundtrack til en film, der endnu ikke er lavet. Eller måske til noget, vi først opdager, når vi står midt i det sammen.

PROGRAM

➤ Haven åbner: 16:00
➤ Koncert: 18:00

Bemærk at koncerten foregår udenfor i haven ved siden af turkis


ASHRAF SHARIF KHAN

Den enestående sitar-virtuos betragtes som en “national skat” i Pakistan, selvom han foretrækker et roligt liv i en forstad til Hamborg. Han er søn og elev af Pakistans legendariske sitarmester, afdøde Ustad Muhammad Sharif Khan Poonchwale, og stammer fra den anerkendte Poonch Gharana-tradition inden for klassisk sitarspil. I løbet af de sidste to årtier har Ashraf repræsenteret Pakistan som kulturel ambassadør på en række store internationale musikfestivaler, hvor han har overskredet regionale grænser og vundet stor anerkendelse for sit hjemland.

VIKTOR MAREK

Den globetrottende producer, samplingtroldmand og DJ Marek er direktør for den berygtede Golden Pudel Club i St. Pauli og har hjem både på Sicilien og i Burkina Faso. Han er kendt for sin medvirken i projekter som The Kings of Dubrock, 8 Doogymoto og – i nyere tid – for sit producerarbejde med vestafrikanske kunstnere som Patrick Kabré og Les Soeurs Doga.

Bandcamp // Facebook // Instagram

 

Forrige
Forrige
3. juli

PICNIC & JAZZ PÅ PERSISKE TÆPPER / CAKTUS

Næste
Næste
2. september

HILAL KAYA